Rita Christina Biza a.k.a Rita Blue
Rita Blue har arbejdet som dj siden 2003.  

Hun har spillet på klubber og spillesteder overalt i Danmark, og har sammen med dj duoen Ladybox spillet i Brasilien, New York, Tyskland, Sverige, Istanbul, Kairo, Shanghai og på Island.  Hun har flere gange arbejdet i Mellemøsten, hvor hun sammen med Lei Miriam Foo. Mc Tia og dj kollektivet Den Sorte Skole, har lavet dj workshops og startet dj skoler i palæstinensiske flygtningelejre i Libanon og Jordan. 

Desuden har hun stået bag adskillige fester og klubkoncepter i Århus og København og været med til at starte baren Mesteren og Lærlingen i Kødbyen
De mange rejser, den store interesse for musik og en naturlig nysgerrighed har gjort hendes pladesamling mangfoldig og bred 

En af hendes største styrker som dj er hendes evne til at mærke sit publikum. Hun spiller med varme og indføling og er bevidst om, hvordan hvert enkelt stykke musik påvirker stemningen i et rum.  

Rita har i de seneste par år, specialiseret sig i at udvikle
lyddesign, i form af spillelister til forskellige teatre, restauranter
og andre beværtninger.
Du kan høre eksempler via links til Spotify herunder.
https://open.spotify.com/user/1116247660

Rita Blue er initiativtager og administrator af Dj Syndikatet.